Marius-Persson-black-hiRes
golf
boomerang
111111
stoet-frederikssunds-erhvervsdrivende-940x400
waves

Frederikssund Vikingespil


Men i sommeren 1952 kom vikingerne igen på scenen. Det skete i forbindelse med en gigantisk byfest i Frederikssund, og siden har vikingerne hver sommer i juni-juli måned befolket den smukke friluftsscene på Kalvøen ved Roskilde Fjord.
Ca. 400 frederikssundere i alle aldre er med til at skabe de flotte og dramatiske vikingespil, der har gjort Frederikssund kendt som Danmarks Vikingeby i såvel ind- som udland. www.vikingespil.dk Baggrunden for dette var, at Frederikssund Initiativråd blev dannet i 1951 for at markedsføre Frederikssund. Folkene bag Initiativrådet planlagde en byfest i 1952 og foreslog, at alle mænd i byen lod skægget stå. Ikke færre end 669 fulgte opfordringen, hvilket gav genlyd over hele landet. Samtidig fik man ideen om at lave et vikingetableau på Torvet. Skuespiller Per Buckhøj blev engageret som instruktør. Hans manuskript blev baseret på sagnet om kong Skjold.

Byfesten blev en kæmpemæssig succes med en omsætning på omkring een million kr., og Frederikssund kom på landkortet som aldrig før. Det var derfor naturligt, at Initiativrådet valgte at fortsætte i 1953 med et 'rigtigt' teaterstykke - et vikingespil. Per Buckhøj var igen med på ideen. Han skrev vikingespillet Roar og Helge, der blev opført på den friluftsscene på Kalvøen, som den dag i dag er ramme om Vikingespillene. Forestillingen blev atter en succes, og lige siden er der hvert år opført vikingespil i Frederikssund.

I de følgende år skrev Per Buckhøj et nyt vikingespil hvert år - alle med inspiration enten fra Saxos Danmarks Krønike eller fra de nordiske sagaer. Denne inspirationskilde har holdt sig gennem Vikingespillenes nu 68-årige historie - med få undtagelser.

Initiativrådet, der har afholdt vikingespil siden 1952, var selvsupplerende indtil 2005, hvor Initiativrådet (via vedtægtsændringer) blev ændret til en forening, og navnet er nu: Frederikssund Vikingespil. 

Nordskoven


Jægerspris Nordskov består af to skovområder: Fælledskoven mod vest og Studehaven mod øst. Sammen med Kohaven og Slotshegnet i syd dækker de et stort sammenhængende skovområde i den nordøstlige Horns Herred.

Skoven rummer mange moser og små vandhuller. Her findes landets ældste træer Kongeegen, Storkeegen og Snoegen og den uberørte Bredvig Mose.

Skoven er rig på dådyr og rovfugle. De mange gamle træer tiltrækker hulrugende fugle og sjældne insekter.

På toppen af Nordskovens højeste punkt, Frederikshøj, kan man tage en pause i Frederik VII’s jagtpavillon.

Forslag til ture er udarbejdet af Kong Frederik den VII's Stiftelse.

I den nordlige del af Nordskoven finder du landets ældste egetræer. Kongeegen er stadig levende, mens Storkeegen og Snoegen er gået ud.

Egenes vanskabte form og det utilgængelige terræn har reddet træerne fra at blive brugt som skibstømmer.

Kongeegen er Danmarks ældste levende væsen med alderen mellem 1400-1900 år.

Kongeegen var allerede et stort træ, da Gorm regerede over danerne, og senere voksede op til 14 meter i omkreds. Den har i dag en noget reduceret størrelse.



Willumsens museum


Jens Ferdinand Willumsen var en dansk maler, billedhugger, grafiker, fotograf, keramiker og arkitekt. J.F. Willumsen skabte inden for alle disse områder betydningsfulde værker. Hans aktive kunstnerliv strækker sig over mere end 70 år, og han har efterladt sig en særdeles omfattende produktion. Willumsen opholdt sig størstedelen af sit liv uden for Danmarks grænser, hovedsageligt i Frankrig, hvor han under et ophold i Paris i starten af 1890’erne blev påvirket af symbolismen. Hans stil fik med årene en stærkt personlig karakter samtidig med, at den knytter forbindelser til både ældre kunst og til den helt moderne billedverden. Trods de mange år i udlandet fik Willumsen aldrig et internationalt gennembrud. Han udstillede i løbet af sin karriere primært i Danmark og Skandinavien, hvor hans monumentale stil med ekspressive figurer og stærke farver ofte delte vandene.

Willumsen fornyede maleriet med billeder, der var båret af en helt igennem personlig stil. Han trak på en tradition og var samtidig i dialog med datidens populærkultur. Hastig bevægelse, karikatur og hidsige farver indgår således som elementer i mange af hans malerier. Som billedhugger udførte han monumentale værker. Mest kendt er nok Det Store Relief, der i dag vises i museets største sal, men som oprindeligt var tiltænkt en bar i Chicago. www.jfwillumsensmuseum.dk